Far havde planlagt sin sommerferie tidligt i år, og Oliver holdte en uge fri sammen med mor og far. Vi lavede mange sjove ting, og gik mange gode ture. Vi besøgte blandt andet Sagnlandet i Lejre, men nåede kun at gå kigget på en tredjedel af parken. Det var lidt for sjovt at lege med karperne og grave efter skatte, så det gik det meste af første besøg med. Heldigvis kunne vi komme igen så snart vi havde lyst.
Kategori: 2021
-
Påske i sommerhus
Mormor og morfar har inviteret til påske i sommerhuset. Det er første gang, og alle kommer. Frederik har sin nye kæreste Malene med. Lotte blev syg lige op til dagen, fik divertikulitis, så hun kunne ikke spise alt den gode mad, men dagen blev god alligevel.
Morfar havde lavet påskeæg, og Oliver var på jagt efter æg i haven. Han fandt dem alle og fik et kæmpe påskeæg.
-
Oliver 3 års fødselsdag
Oliver blev fejret både i børnehaven, hjemme og med bedsteforældre. Han fik vildt mange ting, far kan ikke engang huske det hele. Legekøkken, dino sengetøj, lavalampe, bøger, legetøj. Vi var nødt til at dele det op over flere dage. Far synes det var lidt for meget, men mor er jo en bjørnemor 🙂
-
14 dages barsel
Elliot er kommet til verden, hvilket betyder at far, mor og Oliver har 14 dage sammen på barsel. Der kommer mere barsel senere, men alene disse dage har været fantastiske.
Jeg skriver mens jeg er ved at putte Oliver. Vi ligger sammen inde i gæsteværelset, som vi har lavet om til vores hule.
Der er sket mange ting, og vi har oplevet meget. Lige nu vil jeg uploade nogle billeder, og forsøge at få mor til at skrive noget mere.
-
Hygge i lænestolen
Elliot lå og blev lunet hos far, da Oliver kravlede op for at kysse og kramme på lillebror.
-
Tur til børnehaven
Far havde 14 dages barsel efter Elliot blev født. Da tingene begyndte at falde til ro, fik far og mor den gode idé at vi da skulle følges ad med til børnehaven når Oliver skulle afleveres.
Oliver kørte på sin sparkecykel, og havde aldrig kørt så langt før. Han var meget spændt, som man kan se på billederne. Elliot blev kørt i barnevogn.
En af dagene var det koldt og der lå fin sne over det hele.
-
Oliver møder Elliot for første gang
Oliver var hjemme hos mormor og morfar mens mor og far var på fødegangen. Han hyggede sig, og fik den gode idé at de jo skulle fejre “fødselsdag” for Elliot, og så skal man jo have kage.
Dagen efter Elliot kom til verden, kom Oliver hjem og mødte sin lillebror.
Oliver var meget kærlig, kyssede Elliot på hovedet og aede ham. Da han blev lagt i seng sagde Oliver “jeg savner lillebror”.
Han bliver en god storebror 🙂